Skip to main content

Når borgeren vælger sit eget pålæg til rugbrødet, så kan det være et stort skridt. Og det er netop de små forandringer, som hver dag motiverer mig i arbejdet med borgerne med autisme. Jeg kan jo ændre noget for borgeren ved at ændre mig selv. Det fortæller Charlotte Ingeborg, der arbejder som pædagog på Landerupgaard. Efter 12 år som pædagog på autismeområdet kan hun stadig blive fascineret af den verden, som hun bliver en del af i arbejdet med borgerne.

”Det er en spændende verden at være en del af, når jeg arbejder med borgere med autismespektrum. En verden man skal gøre sig fortjent til at komme ind i. Man skal være oprigtig og nysgerrig. Men man kan gøre en stor forskel, hvis man sætter sig ud over sin egen oplevelse af verden. Ting, som jeg ellers ikke selv ville opfatte, kan have en enorm betydning. Det kan være alt fra musik i en butik, bygninger eller bare måden, man får formuleret en besked. Det har jeg lært utrolig meget af. Jeg ser pludselig også nye ting i bybilledet. Og jeg har lært at arbejde ud fra autismen og ikke mine egne forudfattede meninger,” siger Charlotte Ingeborg, der i foråret begyndte som pædagog i et særligt tilrettelagt tilbud på Landerupgaard ved Kolding.

Svært i begyndelsen

Selvom hun i dag ikke kunne forestille sig noget andet job, så var det ikke en nem start på jobbet, da hun for 12 år siden begyndte at arbejde med borgere med autisme.

”Det var svært i begyndelsen. Jeg var ikke vant til, at borgerne kunne være udadreagerende. Det var tydeligt, at det var mere komplekst end det, jeg var vant til. Men jeg vænnede mig ret hurtigt til at se ind bag adfærden. Og det var netop det, jeg synes var så interessant ved arbejdet. Man skal ikke kun se det negative. Man skal være nysgerrig. Være detektiv. Det kan jeg lide,” siger Charlotte og fortsætter:

”Jeg er jo et redskab, der skal arbejde tæt sammen med borgeren. Ændrer jeg noget her, så ændrer det også borgerens adfærd. På den måde bliver jeg både borgerens forlængede arm og talerør – især for de borger der ikke har et verbalt sprog. Jeg skal kunne forstå, hvad borgeren forsøger at kommunikere ud med enten adfærden eller ved at anvende alternative kommunikationssystemer såsom boardmaker. Det kræver faglig viden og refleksion, og det synes jeg er spændende”.

Når Charlotte møder ind klokken 7.30 om morgenen på Landerupgaard, har hun et helt døgn foran sig sammen med den borger, som hun er fast tilknyttet som pædagog.

”Så har vi den samme rytme. Vi bliver trætte sammen, og borgeren skal ikke bruge energi på flere skift i løbet af dagen,” fortæller Charlotte, der godt kan lide roen ved at arbejde med en enkelt borger.

”Jeg kan fordybe mig i arbejdet med borgeren. Og for borgerene er det helt afgørende. De er ofte lydfølsomme og har det godt i et skærmet miljø. Når jeg er alene, kan jeg koncentrere mig fuldt ud om det. Jeg kan følge borgeren tæt og observere forandringerne”.

Sparring med kolleger er vigtig

Selvom Charlotte har en lang dag alene med borgeren, så føler hun ikke, at hun er alene om arbejdet. Det er vigtigt – mener hun – at søge sparring med kollegerne.

”Jeg er alene med borgeren, men jeg er jo ikke alene her på Landerupgaard. Står jeg med en specifik oplevelse, hvor jeg har behov for sparring, så kan jeg kontakte kollegerne. De er jo lige ved siden af. Men det kræver også en grundig skriftlig dokumentation. Det er både om, hvad vi har lavet i løbet af dagen men også faglige refleksioner. Dokumentation er vigtigt for at få skabt det optimale grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. Pædagogerne har hver morgen et kvarters overlab i arbejdstiden, så vi mundligt får overleveret de vigtige ting fra det sidste døgn med borgeren. Når man arbejder så meget alene, er den mundtlige og skriftlige sparring helt afgørende.”

Et fantastisk område

Landerupgaard består af tre huse med syv særligt tilrettelagte botilbud i hver. Et af husene er målrettet borgere med autismespektrum. Herudover er der både natur, boldbaner, bålplads, værksteder og sportshal. Og netop de mange muligheder bruger Charlotte til at skabe en struktureret hverdag med aktiviteter.

”Det er jo et fantastisk område. Vi kan bruge naturen uden at blive forstyrret. Og så kan vi bruge sportshallen, hvor vi blandt andet synger og bruger en yogabold. Vi har også muligheden for at have noget struktureret samvær med de andre borgere. Det er ud fra devisen om hellere lidt samvær men godt. Så det handler meget om, hvad der lige passer den enkelte dag,” siger Charlotte.

 

Du kan læse mere om Landerupgaard her.